De første vaccinationer til nyfødte i Danmark: Hepatitis B og BCG forklaret

De første uger med en nyfødt kan føles som en tåge af amninger, bleer og gæt på, hvad hvert lille grynt og skrig betyder. Lige som du begynder at få lidt styr på det hele, dukker spørgsmålet om de første vaccinationer til baby op, og så kommer der pludselig en helt ny række bekymringer.

Hvis du spekulerer på, hvilke vacciner nyfødte får, hvorfor nogle gives så tidligt, og hvad der er normalt bagefter, er du langt fra den eneste. Lad os tage det roligt, trin for trin.

Artiklen tager udgangspunkt i danske forhold og de vacciner, der oftest er aktuelle ved fødslen eller i de første levedage: særligt hepatitis B vaccine ved fødslen til nyfødte i øget risiko og BCG vaccine til nyfødte mod tuberkulose, som ikke alle børn får, men som stadig er relevant for nogle familier. Vi ser også på, hvordan de hænger sammen med den øvrige tidsplan for babyvaccinationer i det første leveår.

Hvorfor vaccinationer til nyfødte er vigtige

Din baby bliver født med en vis beskyttelse fra dig. Antistoffer overføres gennem moderkagen sidst i graviditeten, og amning fylder lidt mere på lageret. Det hjælper, men beskyttelsen er:

• Midlertidig
• Ufuldstændig
• Forskellig fra mor til mor og fra barn til barn

Nogle infektioner er særligt farlige i de første levemåneder. Babyer er små, deres immunsystem er stadig under opbygning, og de kan blive meget syge på meget kort tid.

Vaccination giver immunsystemet en slags „snydeark“. I stedet for at møde en farlig bakterie eller virus for første gang under en rigtig infektion, præsenteres kroppen for en ufarlig udgave eller en lille del af smitstoffet og lærer at genkende det. Hvis den ægte infektion dukker op senere, er kroppen klar til at reagere.

På verdensplan er vaccination en af de mest effektive måder at beskytte dit barn mod alvorlig sygdom, varige mén og tidlig død. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vacciner redder millioner af liv hvert år. Det lyder abstrakt, indtil man husker, at det i praksis handler om helt almindelige babyer som din.

Overblik: vacciner ved fødslen og i de første dage

I Danmark er vaccination til nyfødte mere målrettet end i mange andre lande. Den generelle børnevaccinationsprogram starter ved 3 måneders-alderen, men i de første uger kan du i særlige situationer blive tilbudt:

• Hepatitis B nyfødt / hepatitis B vaccine ved fødslen

  • Første dosis kan gives inden for de første 24 timer efter fødslen, hvis barnet er i særlig risiko
  • Indgår i et forløb med flere doser i løbet af det første leveår

• BCG vaccine nyfødt (mod tuberkulose)

  • Gaves tidligere rutinemæssigt i Danmark, men bruges i dag især til børn med øget TB-risiko, f.eks. ved længerevarende ophold i lande med meget tuberkulose
  • Ofte en éngangsvaccination, som typisk giver et lille BCG-ar på overarmen

Mange forældre bliver overraskede over, at noget gives så tidligt. Det kan virke voldsomt midt i alt det nye. Derfor kigger vi nærmere på hver vaccine, hvorfor tidspunktet betyder noget, og hvad du kan forvente bagefter.

Hepatitis B vaccine: hvorfor give den ved fødslen?

Hvad er hepatitis B?

Hepatitis B er en virusinfektion i leveren. Voksne kan blive meget syge med akut leverbetændelse, men for spædbørn er det største problem risikoen for kronisk infektion.

Hvis en baby smittes ved fødslen eller tidligt i livet, vil op til 90 procent udvikle kronisk hepatitis B. Det kan i årevis langsomt skade leveren og øge risikoen for:

• Skrumpelever (cirrose)
• Leversvigt
• Leverkræft senere i livet

Man kan ikke se på en person, om vedkommende bærer på hepatitis B. Mange voksne med kronisk hepatitis B har ingen symptomer og ved ikke, at de er smittede.

Hvorfor gives første dosis så tidligt?

Du vil måske høre jordemoder eller læge tale om „vertikal smitte“. Det betyder bare smitte fra mor til barn under graviditet eller fødsel.

Hvis moderen har hepatitis B, er risikoen for at give infektionen videre til barnet uden beskyttelse høj. Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at børn af hepatitis B-positive mødre får hepatitis B vaccine ved fødslen.

Den første dosis er meget tidskritisk:

• Den bør gives inden for 24 timer efter fødslen
• Den mindsker markant risikoen for, at barnet bliver smittet under fødslen
• Effekten er bedst, når vaccinen gives straks, ikke flere uger senere

Hvis du er kendt bærer af hepatitis B, vil personalet som regel:

1. Give hepatitis B nyfødt dosis kort efter fødslen
2. Planlægge de efterfølgende doser i barnets vaccinationsforløb
3. I nogle tilfælde supplere med hepatitis B immunglobulin (HBIG) ved fødslen, hvis smitterisikoen vurderes som meget høj

Selv hvis du ikke har hepatitis B, vælger mange lande i dag at indføre universel hepatitis B-vaccination fra fødslen. Danmark har hepatitis B med i kombinationsvaccinen senere i børnevaccinationsprogrammet, mens fødselsdosis primært gives til børn i særlig risiko. Begrundelsen er enkel: det kan være svært at finde alle, der bærer virus, og en tidlig vaccine er et ekstra sikkerhedsnet.

Vaccinationsserien: ikke kun et enkelt stik

Hepatitis B vaccine virker bedst som en serie af stik, ikke som en enkelt injektion. Dit barn opnår langvarig beskyttelse efter flere doser.

I en dansk kontekst gives beskyttelse mod hepatitis B typisk:

• Som fødselsdosis til nyfødte i kendt risiko
• Derefter som en del af kombinationsvacciner (f.eks. 6-i-1) senere i forløbet, afhængigt af barnets risikoprofil og de gældende retningslinjer på det tidspunkt

Nogle børn vil have behov for en ekstra dosis, afhængigt af den individuelle vurdering. Det vil fremgå tydeligt i barnets journal og evt. i sundhedskort eller app fra sundhedsmyndighederne.

Hvis der springes doser over, eller de bliver meget forsinkede, kan det give huller i beskyttelsen, især hos børn, der allerede fra fødslen er i risiko for smitte.

Hvad kan du forvente efter hepatitis B vaccinen?

De fleste nyfødte reagerer kun mildt på hepatitis B vaccine ved fødslen. Typiske og kortvarige bivirkninger kan være:

• Let rødme eller hævelse dér, hvor nålen gik ind
• Lidt ekstra uro eller gråd det første døgn
• En let temperaturstigning

Det er tegn på, at immunsystemet har opdaget vaccinen og er i gang med at danne beskyttelse.

Dit barn kan ikke få hepatitis B af vaccinen. Den indeholder ikke levende virus og kan ikke give selve infektionen.

BCG vaccine til nyfødte: beskyttelse mod tuberkulose

Hvad er tuberkulose?

Tuberkulose (TB) er en infektion, oftest forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis. Mange forbinder TB med noget, der hører fortiden til, men sygdommen findes stadig i store dele af verden og ses også af og til i Danmark.

Tuberkulose rammer typisk lungerne og kan give:

• Langvarig hoste
• Vægttab
• Nattesved
• Træthed

Hos babyer og små børn kan TB være særligt farlig, fordi infektionen nemt kan sprede sig uden for lungerne. De mest alvorlige former er:

• TB-meningitis (hjernehindebetændelse med tuberkulosebakterier)
• Spredt tuberkulose (miliær TB), hvor bakterien findes i store dele af kroppen

Begge dele kan medføre svær sygdom, varige skader eller død. Derfor er BCG vaccinen især rettet mod at forebygge alvorlige TB-former hos små børn, ikke så meget mod den typiske lungetuberkulose hos voksne.

Hvem tilbydes BCG i Danmark?

I Danmark får man ikke længere BCG som standard i børnevaccinationsprogrammet. I stedet tilbydes BCG vaccine nyfødt eller senere i spædbarnsalderen til børn med særlig øget risiko, blandt andet:

• Børn, der skal opholde sig længere tid i lande med høj forekomst af tuberkulose
• Børn med forældre eller andre nære familiemedlemmer fra områder i verden med meget TB
• I enkelte tilfælde børn, der bor tæt sammen med personer, hvor der er kendt tuberkulose

Din jordemoder, sundhedsplejerske eller læge vil under graviditeten eller kort efter fødslen vurdere, om BCG nyfødt er relevant for dit barn. Nogle steder gives vaccinen på hospitalet i de første levedage, andre steder bliver man indkaldt til en børneafdeling eller infektionsmedicinsk klinik inden for de første uger eller måneder.

Hvorfor gives BCG i de første uger?

Risikoen for alvorlig TB er størst i de første leveår, især under 2 år. Hvis et barn bliver smittet tidligt, er det en fordel, at beskyttelsen allerede er på plads.

Når BCG vaccine nyfødt gives:

• Opbygges beskyttelsen, før barnet får så meget kontakt med større familie, rejser eller ophold i lande med meget TB
• Mindskes risikoen for de mest alvorlige TB-komplikationer som meningitis
• Passer det godt ind i de øvrige tidlige kontakter med sundhedsvæsenet

I modsætning til mange andre vacciner er BCG oftest kun én dosis. Når den er givet, skal barnet som udgangspunkt ikke have booster mod TB senere.

Det kendte BCG-ar: hvad er normalt?

Et af de hyppigste spørgsmål handler om BCG-arret på overarmen.

BCG vaccinen gives lige under huden, som regel på venstre overarm. Reaktionen følger typisk dette forløb:

1. De første dage

   • Der ses en lille rød bule dér, hvor barnet blev stukket

2. De næste uger

   • Bumpen kan blive lidt større og mere hævet
   • Den kan ligne en lille blære eller bums

3. Uger til måneder senere

   • Området kan væske lidt eller danne en lille skorpe
   • Det heleder op og efterlader et lille rundt ar, ofte 2-10 mm i diameter

Det er forventeligt. Arret er faktisk et tegn på, at vaccinen har gjort det, den skulle.

Du bør undgå at:

• Klemme, trykke eller „prikke hul“ på eventuelle blærer
• Dække stramt med plaster, medmindre du har fået besked på det
• Smøre creme eller desinfektionsmidler på, uden at have talt med sundhedspersonale

Hvis området bliver meget rødt, varmt eller ømt, eller der kommer meget pus, bør du kontakte egen læge for at udelukke en egentlig infektion. De fleste BCG-steder heler dog helt fint af sig selv.

Almindelige reaktioner efter vaccination til nyfødte

Uanset om det drejer sig om vaccination nyfødt lige efter fødslen eller baby vaccinationer senere i børnevaccinationsprogrammet, kan spædbørn få nogenlunde de samme kortvarige reaktioner.

Normale og forventede bivirkninger ved vacciner hos nyfødte og spædbørn kan være:

• Let feber (op til omkring 38 °C), især det første døgn
• Rødme, hævelse eller en lille hård knude dér, hvor barnet blev stukket
• Mere gråd, uro eller klæbende adfærd end normalt
• Lidt mindre appetit i en kort periode
• Søvnmønster, der er lidt anderledes det første døgn

Det går som regel over inden for 1-2 dage.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Du kender dit barn bedst. Hvis noget ikke føles rigtigt, er det altid i orden at ringe til egen læge, lægevagten eller Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden for at få råd. Ved livstruende symptomer skal du ringe 1-1-2.

Som tommelfingerregel bør du søge lægehjælp hvis:

• Din baby har feber over 38,5 °C, der varer mere end 2 døgn
• Stedet, hvor vaccinen blev givet, bliver meget rødt, meget hævet eller ser ud til at blive værre fremfor bedre
• Barnet virker usædvanligt slap, meget sløvt eller svært at vække
• Der er tegn på en allergisk reaktion, f.eks.:
  • Hævelse af ansigt, læber eller tunge
  • Vejsynkninger eller besværet vejrtrækning
  • Udbredt udslæt eller nældefeber

Alvorlige allergiske reaktioner på vacciner er meget sjældne, og det personale, der giver vaccinerne, er uddannet og udstyret til at håndtere dem hurtigt, hvis de skulle opstå.

Sådan kan du trøste din baby efter vaccination

Det er ubehageligt at se sit barn græde under et stik, også selv om du ved, at det er for at beskytte dem. Nogle enkle ting kan gøre oplevelsen lettere for jer begge.

Måder at berolige din baby på:

• Hud-mod-hud kontakt

  • Læg dit barn direkte på din bare brystkasse efter vaccinen
  • Det hjælper med at stabilisere vejrtrækning, puls og temperatur

• Amning eller flaske

  • Mange babyer falder hurtigt til ro, hvis de får lov at spise under eller lige efter stikket
  • Modermælk har også en naturlig smertelindrende og beroligende effekt

• Rolig vuggen eller bæresjal

  • Gå lidt rundt, vug barnet i armene eller brug en vikle/bæresele
  • De genkendelige bevægelser virker ofte hurtigt beroligende

• Rolig stemme eller sang

  • Din stemme er én af de største tryghedsfaktorer for dit barn

Ved let feber eller tydeligt ubehag kan lægen eller sundhedsplejersken anbefale paracetamol til baby i korrekt dosis. Især nogle af de senere vacciner i børnevaccinationsprogrammet, som f.eks. MenB, kan give lidt højere feber, hvor paracetamol ofte indgår i anbefalingerne. Følg altid doseringsvejledningen nøje og brug kun præparater, der er beregnet til spædbørn.

Ofte stillede spørgsmål og bekymringer om babyvaccinationer

„Er det ikke for mange vacciner på én gang og for tidligt?“

Denne bekymring går igen hos mange forældre. Umiddelbart lyder det logisk, men det stemmer ikke med, hvordan immunsystemet faktisk fungerer.

Hver dag møder dit barns krop tusindvis af antigener. Antigener er små dele af bakterier, virus, fødevarer, støv, pollen og meget mere. Lige fra fødslen er babyer omgivet af mikroorganismer på hud, i mund og tarm og i luften.

Sammenlignet med det er antallet af antigener i baby vaccinationer meget lille. Moderne vacciner er mere „rene“ end tidligere, så selv om antallet af vacciner i børnevaccinationer er steget gennem årene, er den samlede mængde antigener faktisk faldet.

Et sundt fuldbårent barns immunsystem kan sagtens håndtere vacciner samtidig med alle de daglige påvirkninger uden at blive „overbelastet“.

Vaccineindhold: er det sikkert?

Vacciner indeholder ikke kun selve antigenet. De kan også indeholde:

• Små mængder konserveringsmidler eller stabilisatorer
• Salte og sukkerarter, der sørger for den rette surhedsgrad
• Mikroskopiske rester af stoffer, der bruges i fremstillingsprocessen

Mængderne er meget små og ligger langt under grænserne fastsat af myndigheder som Lægemiddelstyrelsen. Det danske børnevaccinationsprogram fastlægges og vurderes løbende af bl.a. Sundhedsstyrelsen og eksperter fra Statens Serum Institut.

Dit barn vil i løbet af barndommen blive udsat for mange af de samme stoffer i større mængder via mad, drikkevand og omgivelser. For eksempel kan et almindeligt måltid eller et glas vand senere i barndommen indeholde højere niveauer af visse naturligt forekommende stoffer end en vaccine.

Alle vacciner i de danske vaccinationer børn er grundigt testet på mange tusinde børn, før de godkendes, og bivirkninger overvåges løbende gennem nationale og internationale rapporteringssystemer.

Hvorfor er det risikabelt at udskyde vaccinationer?

At udskyde vaccinationer kan føles som et forsigtigt kompromis, men i praksis betyder det, at barnet mangler beskyttelse netop i den periode, hvor nogle infektioner er mest farlige.

Eksempler:

• Hepatitis B nyfødt - jo længere et barn af en hepatitis B-positiv mor går uden fødselsdosis, desto større er risikoen for at blive smittet og udvikle kronisk leversygdom.
• Tuberkulose (BCG nyfødt) - de alvorlige former for TB som meningitis ses især hos de mindste børn. En tidlig BCG kan forhindre de mest ødelæggende forløb.

Alternativt at sprede vaccinerne over længere tid end anbefalet har ingen dokumenteret fordel og anbefales ikke af seriøse sundhedsmyndigheder. Det forlænger blot perioden, hvor barnet er ubeskyttet.

Hvis du er i tvivl eller utryg ved vaccination, er det bedre at tage en snak med egen læge eller sundhedsplejersken end stille og roligt at udskyde. De kan gennemgå hver vaccine, risiko og fordel med udgangspunkt i lige netop dit barns situation.

Det første års vaccinationer: hvordan passer nyfødt-vacciner ind?

Første måned vaccinationer baby er kun begyndelsen på en mere omfattende tidsplan for babyvaccinationer.

I Danmark ser børnevaccinationsprogrammet i det første leveår typisk sådan ud (retningslinjer kan ændre sig, så tjek altid de nyeste anbefalinger hos Sundhedsstyrelsen eller på ssi.dk):

• Ved fødslen (for udvalgte børn)

  • Hepatitis B vaccine ved fødslen til nyfødte i øget risiko
  • BCG vaccine nyfødt til børn med særlig høj TB-risiko

• 3 måneder

  • Første dosis af kombinationsvaccine (f.eks. difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib og i nogle tilfælde hepatitis B, alt efter gældende program)
  • Første dosis pneumokokvaccine

• 5 måneder

  • Anden dosis af kombinationsvaccine
  • Anden dosis pneumokokvaccine

• 12 måneder

  • Tredje dosis af kombinationsvaccine
  • Tredje dosis pneumokokvaccine
  • MFR-vaccine (mæslinger, fåresyge, røde hunde)

Hepatitis B kan i nogle perioder være inkluderet i kombinationsvaccinen, så en hepatitis B fødselsdosis suppleres af senere doser via disse stik. Detaljerne ændrer sig lejlighedsvis, så spørg din læge eller sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl om, hvornår vaccineres baby og hvilke præcise vacciner, der gives i din region.

Du kan altid finde den aktuelle plan for børnevaccinationer og vaccination baby på Sundhedsstyrelsens eller Statens Serum Instituts hjemmesider. Her kan du også se, hvornår vaccination nyfødt som hepatitis B eller BCG anbefales.

Afsluttende tanker

At tage stilling til vaccinationer til nyfødte kan føles tungt. Du bliver bedt om at sige ja til noget, der gør lidt ondt lige nu, for at forebygge sygdomme, du ikke kan se, og som du forhåbentlig aldrig kommer til at se.

Det er hele udfordringen ved forebyggelse. Når vacciner virker, sker der ingenting. Ingen hepatitis B, der langsomt skader leveren i det skjulte. Ingen tuberkuløs meningitis hos en tumling, der pludselig holder op med at gå. Ingen panikindlæggelse for en sygdom, der kunne have været undgået.

BCG vaccine nyfødt, hepatitis B nyfødt og resten af baby vaccinationer handler ikke om at sætte flueben i et skema. De handler om at lægge mest mulig beskyttelse ind i de måneder, hvor dit barn er allermest sårbart.

Stil spørgsmål. Bed om forklaringer, til det giver mening for dig. Og vid, at du med de anbefalede vaccinationer børn gør en af de mest veldokumenterede ting, der findes, for at give dit barn en tryg og sund start på livet.