Efterfødselsdepression: Tegn, årsager og hvordan du får hjælp efter fødslen

De første uger med en nyfødt bliver ofte beskrevet som en lykkelig og helt særlig tid. For mange mødre er de også skræmmende, ensomme og langt mere overvældende, end de havde forestillet sig. Hvis du føler dig tom, panisk, vred, afkoblet eller som om du kun lige klarer dig gennem dagen, er du ikke en dårlig mor. Du kan have en efterfødselsdepression, og der findes hjælp.

Depression efter fødsel er en tilstand, der kan behandles. Den siger ikke noget om, hvor højt du elsker dit barn, eller hvor egnet du er som forælder. At bede om støtte er ikke et tegn på svaghed. Det er omsorg for både dig selv og din familie.

Efterfødselsdepression er almindelig, men bliver ofte overset

Det anslås, at omkring 10 til 15 procent af nybagte mødre oplever en efterfødselsdepression. Det reelle tal kan være højere, fordi mange holder det for sig selv. Skam, frygt for andres reaktioner og tanken om, at man bare skal tage sig sammen, kan gøre det svært at fortælle, hvordan man har det.

En efterfødselsdepression kan begynde i graviditeten, kort efter fødslen eller flere måneder senere. Den viser sig ikke altid som gråd hele dagen. Nogle bliver konstant urolige og bekymrede. Andre føler sig følelsesløse, irritable, udmattede eller fremmede i deres eget liv.

Du kan godt amme eller give flaske, møde op til undersøgelser, tage imod besøg og lægge et smilende billede på sociale medier. Udadtil kan alt se fint ud. Indeni kan det føles som en kamp at komme gennem den næste time.

Alle mødre kan rammes, uanset alder, økonomi, civilstatus, baggrund eller om graviditeten var planlagt. Fædre, medmødre og adoptivforældre kan også få depressive symptomer efter familieforøgelse, men her handler det især om mødres depression efter fødsel.

Baby blues eller efterfødselsdepression

Mange oplever baby blues i dagene efter fødslen. Hormonerne ændrer sig hurtigt, søvnen bliver afbrudt, kroppen skal komme sig, og hverdagen bliver vendt på hovedet fra den ene dag til den anden. Det er en voldsom omstilling.

Baby blues begynder ofte få dage efter fødslen og kan vise sig som grådlabilitet, humørsvingninger, irritabilitet, uro og en følelse af at være overvældet. For de fleste letter det af sig selv inden for to uger.

Forskellen på baby blues eller efterfødselsdepression handler ikke om, hvorvidt du græder. Det handler især om, hvor længe symptomerne varer, hvor alvorlige de er, og om de tiltager frem for gradvist at aftage.

Baby blues viser sig ofte ved at:

• Starte i de første dage efter fødslen
• Lettere igen inden for cirka to uger
• Komme i bølger frem for at være konstant
• Ikke som regel forhindre dig i at fungere i hverdagen
• Blive lidt bedre med hvile, mad, tryghed og støtte

Tegn på efterfødselsdepression kan være:

• Symptomer, der varer mere end to uger
• Nedtrykthed eller angst, som bliver stærkere med tiden
• En oplevelse af ikke at kunne overskue helt almindelige opgaver
• Besvær med at spise, sove, gå i bad eller komme ud af hjemmet
• Følelse af afstand til barnet eller frygt for egne tanker
• Manglende interesse for ting, der normalt giver ro eller glæde

Hvis du går og overvejer, om det, du oplever, er alvorligt nok, er det i sig selv en god grund til at tale med nogen. Du behøver ikke vente, til du er helt i bund.

Symptomer efterfødsel: Tjekliste ved depression

Symptomer efterfødsel kan se meget forskellige ud. Nogle føler en tung sorg. Andre mærker især angst, vrede, rastløshed eller en mærkelig følelsesmæssig tomhed.

Måske kan du genkende ét punkt, måske mange. Denne tjekliste kan hjælpe med at sætte ord på nogle af de tegn på efterfødselsdepression, der kan være svære at tale om:

• Vedvarende tristhed, gråd, tomhed eller håbløshed
• Manglende lyst til aktiviteter, du tidligere holdt af
• Svært ved at føle kontakt med barnet eller knytte dig til det
• Stærk skyldfølelse, skam eller oplevelsen af ikke at være noget værd
• Tanker om, at du er en dårlig mor, selv om du gør alt, hvad du kan
• Ændret appetit, enten fordi du næsten ikke kan spise eller spiser for at dulme følelser
• Søvnløshed, selv når barnet sover, og du har mulighed for at hvile
• En udmattelse, der føles dybere end almindelig træthed som ny forælder
• Tilbagetrækning fra venner, familie eller partner
• Svært ved at koncentrere dig, træffe beslutninger eller huske helt almindelige ting
• Konstant uro, tankemylder eller en følelse af, at noget frygteligt vil ske
• Vrede, utålmodighed eller irritation, som ikke føles som dig
• Følelse af at være fanget, følelsesløs eller ude af stand til at klare mere
• Tanker om at skade dig selv eller barnet, eller et ønske om bare at forsvinde

Ikke alle påtrængende tanker betyder, at du ønsker at gøre dit barn noget. Efterfødselsangst kan give skræmmende og uønskede billeder eller tanker, netop fordi du er så bange for, at der skal ske dit barn noget. Men tanker om selvskade eller om at skade barnet skal altid tages alvorligt. Fortæl det til nogen i dag.

Hvornår skal du søge akut hjælp?

Hvis du er bange for, at du kan handle på tanker om at skade dig selv eller andre, skal du ringe 112 eller tage på akutmodtagelsen med det samme. Bliv ikke alene med tankerne.

Du kan også kontakte Livslinien på 70 201 201, hvis du har selvmordstanker eller er i akut følelsesmæssig krise. Uden for egen læges åbningstid kan du kontakte lægevagten. I Region Hovedstaden kan du ringe 1813 for akut rådgivning.

En sjælden, men alvorlig tilstand er fødselspsykose. Den kan vise sig som forvirring, voldsom uro, hallucinationer, paranoia eller overbevisninger, der ikke stemmer med virkeligheden. Det er en akut tilstand. Ring 112 eller søg akut lægehjælp med det samme.

Hvad skyldes efterfødselsdepression?

Der er sjældent én enkelt forklaring på en efterfødselsdepression. Ofte spiller kropslige forandringer, belastning, tidligere oplevelser og den praktiske virkelighed med en lille baby sammen.

En svær fødsel giver ikke automatisk depression, og et raskt barn beskytter heller ikke nødvendigvis mod den. Men nogle forhold kan øge sårbarheden.

Risikofaktorer efterfødselsdepression kan være:

• Tidligere depression, angst, traumer eller bipolar lidelse
• Depression eller angst under graviditeten
• Depressive lidelser eller angst i den nærmeste familie
• En svær, skræmmende eller kompliceret fødsel
• For tidlig fødsel eller indlæggelse af barnet på neonatalafdeling
• Ammeproblemer eller en fysisk barsel, der er vanskelig at komme sig over
• Manglende støtte efter fødsel, både praktisk og følelsesmæssigt
• Konflikter i parforholdet, belastede relationer eller vold i hjemmet
• Økonomisk stress efter fødsel, usikker bolig eller bekymringer om arbejde
• En uplanlagt graviditet eller blandede følelser omkring at blive forælder
• Perfektionisme og et stort pres for at gøre alting rigtigt
• Stor følsomhed over for hormonelle udsving, for eksempel svær PMS eller tidligere humørpåvirkning ved hormonel prævention

Søvnmangel kan forstærke alle symptomer. Det samme kan ensomhed. Når man ikke har haft en rigtig samtale med et andet voksent menneske i flere dage, kan det begynde at føles, som om man er den eneste, der synes, det er svært. Det er man ikke.

Sammenhængen mellem traumatisk fødsel og efterfødselsdepression er også vigtig at tage alvorligt. Hvis fødslen stadig fylder med frygt, skyld eller flashbacks, kan det være en del af det, der belaster dig.

Hvorfor beder så mange mødre ikke om hjælp?

Skam er ofte den største barriere. Mange møder en fortælling om, at barslen skal være lykkelig, naturlig og fyldt med kærlighed fra første øjeblik. Når virkeligheden føles helt anderledes, kan man hurtigt tænke, at der er noget galt med en selv.

Måske tænker du: “Jeg burde være glad.” Eller: “Alle andre kan jo finde ud af det, så hvorfor kan jeg ikke?”

De tanker er tegn på, at du har det svært. De er ikke beviser på, at du ikke slår til.

Frygten for at blive dømt kan også fylde meget. Nogle er bange for, hvad jordemoderen, sundhedsplejersken, lægen eller kommunen vil tænke. Andre frygter, at barnet bliver fjernet.

At søge hjælp for en efterfødselsdepression betyder ikke, at dit barn bliver taget fra dig. Sundhedsprofessionelle skal hjælpe familien og sikre, at både barn og forælder er trygge. Når du fortæller ærligt om depression, angst, påtrængende tanker eller udmattelse, er det oftest første skridt mod den rigtige hjælp. Det viser ansvarlighed at række ud.

Nogle gange bliver tilstanden overset, fordi den ikke ligner tristhed. En mor kan sige, at hun “bare er træt”, have hovedpine, blive meget optaget af rutiner eller være konstant anspændt. Det kan være efterfødselsangst, depression eller begge dele.

Hvordan få hjælp efter fødslen

Du behøver ikke forklare det hele perfekt. En enkelt sætning kan være nok: “Jeg tror ikke, jeg klarer det efter fødslen.” Eller: “Jeg er bekymret for, om jeg har en efterfødselsdepression.”

Start hos egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske

Din egen læge, jordemoder og sundhedsplejerske er alle gode steder at begynde, når du overvejer, hvordan få hjælp efter fødslen. De kan tale med dig om symptomerne, vurdere behovet for behandling, undersøge om der kan være fysiske årsager som blodmangel eller stofskifteproblemer og henvise videre til psykolog, psykiater eller specialiseret hjælp ved behov.

Prøv, hvis du kan, at fortælle hvor længe du har haft det sådan, hvordan det påvirker søvn og hverdagsliv, og om du har skræmmende tanker. Tag gerne din partner, en ven eller nogle noter med til samtalen, hvis ordene sidder fast.

Spørg til Edinburgh Postnatal Depression Scale

Edinburgh Postnatal Depression Scale, ofte forkortet EPDS, er et kort spørgeskema, der bruges til at opspore mulig depression og angst i forbindelse med graviditet og barsel. Sundhedsplejersken eller jordemoderen kan bruge det som udgangspunkt for en samtale.

Skemaet kan ikke stille en diagnose, og et tal fortæller ikke hele din historie. Men det kan gøre det lettere at få øje på, at du har brug for støtte, især hvis du længe har forsøgt at bagatellisere, hvor svært det er.

Tal med en fagperson med særlig viden

En psykolog, terapeut eller psykiater med erfaring i psykiske reaktioner under graviditet og efter fødsel kan gøre en stor forskel. Nogle får hjælp gennem egen læge og det offentlige tilbud i kommunen eller regionen, mens andre vælger en privatpraktiserende psykolog.

Du kan også undersøge, hvilke tilbud din kommune har til småbørnsforældre. Sundhedsplejersken, egen læge eller Mødrehjælpen kan ofte hjælpe dig videre, hvis du ikke ved, hvor du skal starte.

For fællesskab og viden kan du blandt andet finde støtte hos Mødrehjælpen, Psykiatrifonden og lokale mødregrupper eller netværk. Støttegrupper, både fysisk og online, kan mindske følelsen af at stå alene. At høre en anden mor sige: “Sådan havde jeg det også,” kan være en stor lettelse.

Behandling efterfødselsdepression virker

Der er ingen præmie for at bære det hele alene. Behandling efterfødselsdepression virker, og mange får det markant bedre med den rette kombination af støtte, samtaler og eventuelt medicin.

Samtaleterapi

Samtalebehandling er ofte en vigtig del af hjælpen. Kognitiv adfærdsterapi, også kaldet CBT, har god dokumentation ved både depression og angst efter fødslen. Her arbejder man blandt andet med belastende tankemønstre, urimelige krav til sig selv og konkrete redskaber til svære situationer.

Interpersonel terapi kan også være hjælpsom, særligt hvis ændringer i parforholdet, sorg, konflikter eller mangel på støtte er med til at holde nedtryktheden fast.

Terapien skal ikke kun handle om babyen. Du er et helt menneske med en krop, en historie, relationer, vrede, frygt og håb. Alt det må gerne have plads.

Medicin

Antidepressiv medicin kan være en vigtig del af behandlingen ved moderat til svær efterfødselsdepression. SSRI-præparater bliver ofte anvendt, og flere typer kan i mange tilfælde bruges under amning efter en lægelig vurdering.

Tal med din læge eller en psykiater om fordele, mulige bivirkninger, din tidligere psykiske trivsel og hensyn til amning. Start eller stop ikke medicin pludseligt uden at tale med en fagperson. Ubehandlet depression kan også have konsekvenser, og din trivsel betyder noget.

Støttegrupper og praktisk aflastning

En støttegruppe kan ikke stå alene ved alvorlige eller akutte symptomer, men den kan være en værdifuld del af din støtte. Nogle grupper er med babyer, så du ikke skal skaffe pasning. Andre mødes online, hvilket kan gøre det lettere at være med, hvis du er meget træt, ammer ofte eller har svært ved at komme ud.

Praktisk hjælp tæller også. En nabo, der kommer med aftensmad, en søster der sætter en vask over, eller en ven der holder barnet, mens du går i bad, kan lyde som små ting. Når du er helt drænet, er det ikke små ting.

Hverdagsvaner som supplement

Motion, søvn, mad og kontakt med andre kan ikke alene kurere en depression. Lad ikke nogen bilde dig ind, at en tur med barnevognen er alt, hvad du behøver. Men små vaner kan støtte din bedring sammen med terapi, medicin og anden hjælp.

Gør det så enkelt som muligt:

• Ti minutter udenfor med barnevognen
• En lur, mens en anden passer barnet
• Et rigtigt måltid i stedet for kun kiks og kold kaffe
• En ærlig besked til et menneske, du stoler på
• En fast aftale om at tale med en anden voksen
• At tage imod hjælp uden at undskylde for rod derhjemme

Små skridt tæller også.

Sådan hjælper du en med efterfødselsdepression

Partnere, familie og venner vil ofte gerne hjælpe, men ved ikke altid hvordan. Begynd med at lytte uden straks at ville løse, forklare eller gøre følelserne mindre.

Spørg direkte: “Hvordan har du det egentlig?” Vent derefter på svaret. Stilheden må gerne være der.

Hvis du vil vide, hvordan du kan give hjælp efterfødselsdepression, så tænk i rolig, konkret og vedvarende støtte:

• Sæt dig ind i tegn på efterfødselsdepression, og tag forandringer alvorligt
• Sig: “Jeg tror på dig” og “Det her er ikke din skyld”
• Undgå kommentarer som: “Men barnet er jo sundt” eller “Du skal nyde den her tid”
• Tag barnet, så hun kan sove, spise, gå i bad, gå en tur eller komme til behandling
• Tilbyd noget konkret: “Jeg kommer med mad tirsdag” er bedre end “Du siger bare til”
• Opfordr hende til at kontakte læge, jordemoder eller sundhedsplejerske
• Tilbyd at ringe sammen med hende, sidde ved siden af eller tage med til en aftale, hvis hun ønsker det
• Bliv ved med at spørge ind, ikke kun én gang
• Søg akut hjælp, hvis hun taler om at skade sig selv eller barnet

Lad være med at afvise vrede, tilbagetrækning, panik eller følelsesløshed, bare fordi hun ikke græder synligt. Depression er ikke altid stille.

Du fortjener også omsorg

At blive mor betyder ikke, at du skal forsvinde som menneske. Du må gerne have brug for hjælp. Du må gerne sige, at du ikke nyder hvert eneste øjeblik. Du må gerne have komplicerede følelser om fødslen, amning eller flaske, din krop, dit parforhold og dit nye liv.

En efterfødselsdepression kan få fremtiden til at se permanent mørk ud. Men det er ikke sandheden. Med hjælp efterfødselsdepression, behandling, tid og støtte får de fleste det bedre igen.

Du skal ikke have det værre, før du må bede om hjælp. Fortæl det til én i dag. Din læge. Din sundhedsplejerske. Din partner. En ven. Den anden mor, som måske forstår mere, end du tror.

At få hjælp gør dig til en stærkere mor, ikke en svagere.