Hvordan skifter man en ble - trin for trin guide til nyfødte, afføring, våde bleer og hudpleje

De første bleskift kan føles som en mærkelig forældre-udfordring i et tv-program: små sprællende ben, mystisk nyfødt afføring, og efter 15 vådservietter er du stadig i tvivl om, om du har gjort det rigtigt. Træk vejret. Du kommer til at skifte ble rigtig mange gange, og ret hurtigt sidder rutinen i hænderne.

Her får du en guide til hvordan skifter man en ble, hvor ofte skal man skifte ble på en nyfødt, hvad der er normalt i forhold til nyfødt afføring og farve, og hvordan du hjælper dit barns hud med at holde sig blød og fri for rød numse og bleudslæt.

Hvor ofte skal man skifte ble på en nyfødt?

Du vil høre mange forskellige „regler“, og derfor bliver det let forvirrende. En enkel rytme for skifte ble nyfødt kan være:

• Hver 2.-3. time i dagtimerne, eller
• Efter hver fodring, og
• Lige efter der har været afføring

De første uger vælger mange forældre i Danmark at koble bleskift sammen med måltider: baby spiser, bøvser, og så får baby et hurtigt bleskift. Så skal du ikke hele tiden tjekke bleen, men du skifter stadig så ofte, at huden holdes nogenlunde tør.

Et par tommelfingerregler:

• Kun tisset: Du kan som regel godt vente op til cirka 3 timer, med mindre bleen føles meget tung, eller dit barn virker utilpas.
• Afføring: Skift så snart du opdager det. Nyfødt afføring kan være ret sur og irriterer huden hurtigt.
• Om natten: Sover din baby tungt og bleen kun er våd, lader mange forældre den sidde og skifter ved næste natamning. Er der afføring, skal der skiftes, også selv om klokken er 3 om natten.

Hvis du især tænker på hvor ofte skal man skifte ble på en nyfødt i den første uge, kan du regne med 8-12 bleskift i døgnet. Det lyder af meget. Det er meget. Det er også helt normalt.

Trin for trin: hvordan skifter man en ble

Alle finder deres egen måde at gøre det på, men her er en enkel, jordemoder-godkendt metode til hvordan skifte ble trin for trin.

1. Gør klar, før du går i gang

Inden du begynder på et bleskift, er det en stor hjælp at have alt inden for rækkevidde:

• Ren ble (gerne to, hvis der skulle komme en ekstra omgang)
• Vådservietter eller en skål med lunkent vand og vatrondeller
• Barriercreme mod rød numse (hvis du bruger det)
• Puslepude eller et håndklæde
• Ekstra body eller sparkedragt, hvis dit barn er helt lille, eller du mistænker en „bleeksplosion“

Læg din baby på ryggen på en sikker, plan overflade. Hvis du bruger et puslebord, så hold altid en hånd på barnet. Selv helt nyfødte kan vride sig overraskende meget.

2. Åbn bleen og få overblik

1. Åbn de klistrende lukker på den snavsede ble.
2. Tag fat om anklerne, saml benene blidt og løft numsen en smule. Undgå at løfte alt for højt i fødderne, da det kan give unødigt træk i hofterne.
3. Er der meget afføring, kan du bruge forsiden af den beskidte ble til at tage det værste, og folde det ind mod midten.

Træk den beskidte ble ud, men du kan lade den blive liggende halvt foldet under numsen et øjeblik, hvis du vil være sikker på at fange evt. „ekstra forestillinger“.

3. Sådan tørrer du rigtigt (og hvordan du rens piger efter ble)

Det er lige så vigtigt, hvordan du renser, som hvor ofte du skifter.

• Til piger skal du altid tørre forfra og bagud. Det er hovedreglen i tør forfra og bagud piger og rens piger efter ble. Start ved kønslæberne og tør ned mod numsen, så du ikke fører bakterier op mod urinrøret.
• Til drenge skal du tørre rundt om hele penis og pungen og huske alle folderne. Forhuden skal ikke trækkes tilbage.

Et par generelle tips:

• Brug en ren vådserviet eller ny vatrondel for hvert strøg.
• Husk at folde hudfolder ved lysken, omkring kønsdelene og mellem ballerne ud. Afføring kan gemme sig overraskende mange steder.
• Ved meget beskidt ble er det bedre med flere blide aftørringer end at skrubbe hårdt det samme sted.

Til helt små eller meget sarte babyer kan lunkent vand og vat være mere skånsomt end parfumerede vådservietter.

4. Rens alle folder og lad huden lufttørre

Når alt ser rent ud:

• Tjek alle hudfolder: lyske, lår, omkring kønsdelene og nogle gange helt om bag knæene, hvis det har været en voldsom omgang.
• Dup tørt med en blød klud, eller vent 30-60 sekunder og lad huden lufttørre. Lidt luft omkring numsen er rigtig godt til at forebygge bleudslæt og rød numse.

Du kan også lade baby ligge et par minutter uden ble på en vandtæt måtte eller et håndklæde. Det giver ekstra luft, men vær forberedt på et eventuelt lille tissetidspunkt.

5. Brug barriercreme, når det giver mening

Du behøver ikke bruge creme ved hvert eneste bleskift. Mange forældre nøjes med et tyndt lag:

• Hvis huden ser rød eller irriteret ud
• Om natten, hvor der måske går længere mellem bleskift
• I perioder med mere løs afføring, for eksempel ved tænder eller efter vaccinationer

En mængde på størrelse med en lille ærte er som regel nok. For tykt lag kan faktisk lukke huden for meget til. Smør let der, hvor bleen rører huden, især omkring numse og lyske.

6. Sådan får du den rene ble på

1. Læg den rene ble ind under din babys numse med de klistrende stykker bagtil.
2. Træk forsiden op mellem benene.
3. Luk bleen til, så den sidder til, uden at stramme. Du skal kunne få to fingre ind i kanten ved maven.
4. Til nyfødte kan du folde bleens front lidt ned, så området omkring navlestumpen er frit og holdes tørt.

Hvis du er i gang med at lære hvordan skifter man en ble på nyfødt og synes, at alt sidder skævt, eller bleen virker for stor eller lille, kan du prøve en anden størrelse eller et andet mærke. Bleer er ikke ens i pasform.

Nyfødt afføring – hvad er normalt?

Nye forældre taler overraskende meget om nyfødt afføring. Det skyldes, at afføring og farve hurtigt ændrer sig, og at farverne kan være ret dramatiske.

Mekonium nyfødt (dag 1–2)

De første en til to dage efter fødslen vil du se mekonium nyfødt:

• Meget mørk, næsten sort
• Klistret, lidt som tjære
• Næsten uden lugt eller kun svag lugt

Det er helt normalt. Mekonium består af det, din baby har slugt i livmoderen. Det kan være svært at tørre væk, så lunkent vand og vat er en god hjælp.

Overgangsafføring (dag 3–4)

Omkring dag 3 ændrer afføringen sig:

• Farven bliver mørkegrøn eller grønbrun
• Konsistensen bliver mindre klistret og mere som tyk pasta
• Mængden bliver som regel større

Det kaldes overgangsafføring og viser, at din baby er i gang med at fordøje mælk.

Gul „kornet“ afføring (fra ca. dag 5)

Fra cirka dag 5 vil du hos ammede børn som regel se:

• Gul eller sennepsfarvet afføring
• Blød eller lidt tynd, med små „korn“ i – det er klassisk brystmælksafføring gult kornet
• Ret hyppige bleer, ofte flere gange om dagen

Det er den typiske nyfødt afføring hvad er normalt for et barn, der får brystmælk. Børn der får modermælkserstatning, har ofte:

• Gul, beige eller lysebrun afføring
• Lidt tykkere, mere som peanutbutter
• Lidt sjældnere afføring, men som regel mindst én gang i døgnet i de første uger

Hvis du ser helt bleg, grålig eller kridhvid afføring, eller afføring der gentagne gange er klart blodrød, skal du kontakte læge, vagtlæge eller ringe til Akuttelefonen 1813 (i Region Hovedstaden) eller den lokale akuttelefon. De farver er ikke typiske for nyfødte og bør vurderes.

Våde bleer som tegn på, om baby får nok at spise

De tunge, våde bleer er faktisk en nem måde at holde øje med, om din baby får nok mælk.

Så hvor mange våde bleer nyfødt skal der være?

En almindelig dansk anbefaling, som blandt andet Sundhedsstyrelsen og sundhedsplejersker bruger, ser sådan ud:

• Dag 1: mindst 1 våd ble
• Dag 2: mindst 2 våde bleer
• Dag 3: mindst 3 våde bleer
• Dag 4: mindst 4 våde bleer
• Dag 5 og frem: 6 eller flere våde bleer i døgnet

Når man taler om „våde bleer nyfødt“, mener man bleer, der føles tydeligt tunge og kolde at røre ved, eller som viser en farvestribe, hvis du bruger engangsbleer med vådhedsindikator.

Ser du konsekvent færre våde bleer end forventet, eller er urinen meget mørk og stærkt lugtende, skal du kontakte din sundhedsplejerske, jordemoder eller læge. Det kan være tegn på, at baby ikke helt får nok at spise.

Engangsbleer eller stofbleer – fordele og ulemper

Du kan roligt vælge det, der fungerer bedst for jer. Mange familier i Danmark kombinerer, for eksempel engangsbleer om natten eller ude af huset og stofbleer derhjemme.

Engangsbleer

Fordele:

• Meget praktiske, især i de første uger
• Hurtige at skifte, hvilket betyder noget, når man er træt
• Kan købes stort set overalt, fra supermarked til apotek
• Nemt på ture, ferie og hos bedsteforældre

Ulemper:

• Løbende udgift, der løber op over tid
• Giver mere skrald
• Nogle mærker indeholder parfume og lotion, som kan irritere sart hud

Stofbleer

Fordele:

• Kan være billigere på sigt, især hvis de bruges til flere børn
• Mindre affald
• Mange oplever færre udslæt, når vaskerutinen er på plads
• Findes i mange mønstre og farver, hvilket kan gøre det daglige bleskift lidt hyggeligere

Ulemper:

• Større startudgift
• Kræver vask og tørreplads jævnligt
• Kan føles lidt mere „klodsede“ under tøjet
• Man skal lige lære at folde og tilpasse dem i starten

Er du i tvivl, kan du undersøge, om der findes ble- eller stofblebibliotek i din kommune eller via lokale forældregrupper, hvor man kan låne og afprøve forskellige typer genanvendelige bleer, før man køber.

Sådan forebygger du bleudslæt og rød numse

Selv med god rutine får nogle babyer indimellem bleudslæt. Deres hud er tynd og meget følsom. Du kan mindske risikoen for en øm numse med nogle enkle vaner.

Hold området så rent og tørt som muligt

• Følg „hver 2.-3. time eller efter hver fodring“-reglen for hvor ofte skal man skifte ble.
• Skift straks efter afføring.
• Brug milde, parfumefri vådservietter eller bare lunkent vand og vat, især i begyndelsen.

Lad huden få luft

• Giv lidt „bar-numse-tid“ hver dag, hvis du kan, bare 5-10 minutter gør en forskel. Læg baby på et håndklæde eller en vandtæt måtte, så luften kan komme til huden.
• Sørg for, at bleen ikke sidder for stramt. Efterlader den dybe røde mærker ved lår eller talje, så løsner du den et hak.

Brug barriercreme med omtanke

• Smør et tyndt lag barriercreme mod rød numse der, hvor bleen sidder, hvis huden allerede ser lidt rød ud, eller hvis dit barn ofte får udslæt.
• Er der allerede bleudslæt, kan hyppigere bleskift, ekstra lufttørre baby numse og et tyndt lag barriercreme hjælpe.

Hold øje med tegn på infektion

Kontakt læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis:

• Udslættet er meget rødt og gør tydeligt ondt
• Der er blærer, sår eller pus
• Udslættet ikke bedres efter 2-3 dages omhyggelig rens og creme
• Din baby virker meget utilpas eller har feber samtidig

Nogle gange kommer der en svampe- eller bakterieinfektion oven i et almindeligt bleudslæt, og så skal der ofte en kort kur med medicinsk creme til, som lægen ordinerer.

Du øver dig – du går ikke til eksamen

De første dage kan bleskift føles som en prøve, man hele tiden er ved at dumpe. Det er det ikke. Du er i gang med at lære en ny færdighed, og det er din baby også.

Du kommer til at fumle med klistrene. Du kommer til at sætte en ble omvendt på mindst én gang. Det gør alle forældre. Det vigtige er:

• At du skifter ble ofte nok.
• At du renser blidt og grundigt, især i folderne.
• At du holder øje med ændringer i nyfødt afføring hvad er normalt og antallet af våde bleer nyfødt.

Resten bliver ren rutine med tiden. Før du ser dig om, kan du skifte ble i næsten mørke, halvsovende, med ét øje åbent og en kop te, der langsomt bliver kold på natbordet.

Det er faktisk forældre-niveau „ekspert“.