Skal baby have sut? Fordele, ulemper, hvornår man introducerer sut og hvordan man udfaser den

En sut kan virke som en lille ting, men den vækker ofte store meninger. Nogle forældre siger, at den har reddet nattesøvnen. Andre er bekymrede for, om den spænder ben for amningen. Måske har du også hørt, at sutter skader tænderne, samtidig med at sundhedspersonalet tilbyder en sut til en nyfødt under en blodprøve.

Så, skal baby have sut? Ikke nødvendigvis. Mange børn bruger aldrig sut og trives fint uden. Men for mange familier kan en sut til baby være et trygt og praktisk redskab, når den bruges med omtanke. Det handler ikke om at få alle børn til at tage sut, men om at kende fordele og ulemper ved sut og vælge det, der passer til netop jeres barn.

Det korte svar: En sut kan være en hjælp med nogle enkle rammer

Spædbørn er født med et stærkt behov for at sutte. Nogle gange skyldes det sult, men ofte handler det også om tryghed og ro. Det kaldes ikke-nærende sutten, fordi barnet sutter uden at skulle have mælk.

En sut kan dække dette behov uden, at barnet skal spise, når det ikke er sultent. Den kan gøre det lettere at falde til ro, sove og komme igennem mindre ubehagelige procedurer. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sut peger også på, at en sut ved puttetid kan være forbundet med lavere risiko for vuggedød, når amningen er godt etableret.

Det betyder ikke, at en sut forebygger vuggedød alene. Den indgår i de almindelige råd om sikker søvn: Barnet skal sove på ryggen, på et fast og fladt underlag, og sengen skal være fri for løse tæpper, puder, bamser og andre bløde ting.

Fordele ved sut: Det ved man fra forskning og praksis

Sutter og vuggedød

Den mest omtalte fordel handler om sammenhængen mellem sutter og vuggedød. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man kan tilbyde sut, når barnet lægges til middagslur eller om aftenen, hvis barnet vil tage den. Studier har vist en sammenhæng mellem brug af sut under søvn og en lavere risiko for vuggedød.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det hænger sådan sammen. Sutten kan muligvis påvirke barnets søvndybde eller placeringen af luftvejene. I hverdagen er rådet enkelt:

• Tilbyd sutten, når barnet lægges til at sove.
• Falder sutten ud, efter barnet er faldet i søvn, behøver du ikke sætte den i igen.
• Tving ikke barnet til at bruge sut. Et barn, der afviser den, kan stadig sove trygt efter rådene om sikker søvn.

En sut erstatter aldrig sikker søvn. Lad ikke barnet sove med suttesnor, bamse, klud, tæppe eller andre genstande i sengen.

Den imødekommer et helt naturligt suttebehov

Nogle babyer har et meget stort behov for at sutte. De kan have spist godt, fået skiftet ble og alligevel søge med munden, blive urolige eller sutte på hænderne. Det er ikke altid et tegn på, at de mangler mere mælk.

Her kan en sut være en hjælp. Den kan give ro mellem måltiderne, i autostolen, i barnevognen eller i de sene eftermiddagstimer, hvor mange små børn er mere pylrede. Nogle forældre spørger efter en sut til kolik. Sutten kurerer ikke kolik, men selve suttebevægelsen kan berolige nogle børn i perioder med meget gråd.

Se sutten som ét redskab blandt flere. At bære barnet, vugge det, gå en tur med barnevognen, tilbyde mad ved sulttegn og svøbe barnet på en alderssvarende og sikker måde kan også være effektivt.

Sut til smertelindring

En sut til smertelindring kan være nyttig i korte situationer, hvor barnet skal igennem noget ubehageligt. Ved eksempelvis hælprøver, blodprøver eller vaccinationer kan ikke-nærende sutten mindske barnets synlige uro og gøre det lettere at falde til ro bagefter.

På hospitalet eller hos lægen kan sutten bruges sammen med andre former for trøst, for eksempel amning, hud mod hud-kontakt eller sukkervand, hvis sundhedspersonalet anbefaler det. Hjemme skal du derimod aldrig dyppe sutten i sukker, sirup, marmelade eller honning. Honning må ikke gives til børn under 1 år, da den kan indeholde bakteriesporer, som i sjældne tilfælde kan føre til spædbarnsbotulisme.

De mulige ulemper ved sutter

Spørgsmålet »Er sutter dårlige?« kan ikke besvares med et enkelt ja eller nej. Der er reelle ulemper, men de afhænger især af, hvornår sutten introduceres, og hvor længe den bruges.

Sut og amning

For mange nybagte mødre er sut og amning den største bekymring. Nogle børn skifter uden problemer mellem bryst og sut. Andre kan få sværere ved at få amningen godt i gang, hvis de får sut meget tidligt.

I de første uger lærer barnet at tage ordentligt fat om brystet, få mælken ud og vise, hvornår det er sultent. Samtidig etableres mælkeproduktionen gennem hyppig amning eller udmalkning. Hvis sutten gentagne gange udskyder et måltid, kan det betyde færre amninger, netop i en periode hvor der ofte er brug for mange.

Derfor anbefaler mange sundhedsplejersker og ammevejledere at vente, til amningen er etableret. Typisk handler det om cirka 4-6 uger. Tegn på, at amningen er godt på vej, kan være:

• Barnet tager som regel godt fat, uden at det gør ondt.
• Barnet tager passende på i vægt.
• Du kan se eller høre, at barnet synker aktivt under amningen.
• Antallet af våde bleer og afføring passer til barnets alder.
• Amningen føles mere overskuelig, selv om barnet stadig spiser hyppigt.

Har du smerter, revner, lav mælkeproduktion, problemer med barnets vægtøgning eller udfordringer med sutteteknikken, så tag fat i sundhedsplejersken, egen læge eller en ammekonsulent, før du introducerer sut.

Den kan skjule barnets sultsignaler

En sut bør ikke bruges til at trække tiden mellem måltiderne ud, særligt ikke hos en helt lille baby. Nyfødte spiser ofte 8-12 gange i døgnet, og i perioder med vokseværk kan behovet være endnu større.

Kig på barnet frem for uret. Tidlige tegn på sult er, at barnet vågner og søger, drejer hovedet mod berøring, åbner munden, smasker eller fører hænderne til munden. Gråd er ofte et sent sultsignal. Søger barnet efter bryst eller flaske, er det bedre at tilbyde mad først end automatisk at række sutten frem.

Sut og ørebetændelse efter 6 måneder

Der ses en sammenhæng mellem brug af sut og flere tilfælde af mellemørebetændelse, især efter 6-månedersalderen. Den præcise forklaring er ikke helt klar, men suttebevægelser kan påvirke trykforholdene i mellemøret og gøre det lettere for væske at samle sig.

Det betyder ikke, at alle sutter skal smides ud, den dag barnet fylder 6 måneder. Men det giver god mening gradvist at begrænse brugen i dagtimerne og gemme sutten til søvn eller situationer, hvor barnet har særligt brug for trøst.

Hvis dit barn ofte har ørebetændelse, kan du tale med lægen eller sundhedsplejersken om, hvorvidt mindre brug af sut kan være en fordel.

Sut og tænder ved langvarig brug

En sut giver normalt ikke tandproblemer i spædbarnsalderen. Bekymringen vokser, når barnet fortsætter med sut langt ind i tumlingealderen, især efter 2-årsalderen. Langvarigt og hyppigt sug kan påvirke, hvordan tænderne mødes, og hvordan ganen udvikler sig.

Risikoen afhænger både af, hvor tit og hvor længe barnet bruger sut. Der er forskel på et barn, der kun får sut ved sengetid, og et barn, der har den i munden det meste af dagen.

Derfor er det en god idé at begynde at tænke på udfasning, længe før barnet når børnehavealderen.

Myter om sutter, der trænger til at blive aflivet

»Sutter giver altid problemer med amningen.«

Det passer ikke. Problemer med overgangen mellem bryst og sut er mest sandsynlige, hvis sutten introduceres meget tidligt, før amningen fungerer, eller hvis den erstatter måltider, barnet har brug for. Når amningen er godt etableret, viser forskning ikke, at brug af sut i sig selv automatisk forkorter ammeperioden eller skaber problemer.

Tidspunktet betyder noget. Det gør det også at reagere på barnets signaler.

»Mit barn bliver afhængigt af sutten for altid.«

Heller ikke rigtigt. En suttevane kan være svær at ændre, men den varer ikke evigt. Børn lærer gradvist andre måder at falde i søvn, finde ro og håndtere store følelser på. For mange familier bliver overgangen lettere, hvis man begynder at skære ned mellem 6 og 12 måneder.

»Det er dovent at bruge sut.«

Nej. En sut er et hjælpemiddel, ikke en karakterbog over dit forældreskab. Du kan sagtens trøste, holde, amme og reagere kærligt på dit barn, selv om du også bruger sut indimellem.

Livet med en nyfødt kan være intenst. Hvis en ren sut, der bruges sikkert, hjælper jer gennem en svær køretur eller en urolig lur, er det ikke et nederlag. Det er en praktisk løsning i øjeblikket.

Regler for sund brug af sut

Hvis I vælger at bruge sut, kan nogle enkle vaner mindske ulemperne og bevare fordelene.

Hvornår give sut?

For ammede børn er det ofte bedst at vente, til amningen er etableret, typisk efter 4-6 uger. Spørgsmålet om hvornår introducere sut efter amning handler dog ikke kun om alder, men også om, hvor godt barnet tager på, og om amningen fungerer uden større udfordringer.

Børn, der får flaske, kan ofte få sut tidligere, men sultsignaler skal stadig altid komme først. Tilbyd gerne sut ved middagslur og puttetid, hvis barnet tager imod den. Sæt den ikke i igen og igen, når barnet først sover.

Hold sutten ren og sikker

Følg disse grundregler:

• Vask eller skold en ny sut før første brug, og rengør den løbende efter producentens anvisning.
• Skift sutten ud, hvis den er revnet, klistret, misfarvet eller på anden måde beskadiget.
• Dyp aldrig sutten i sukker, honning, saft, sirup eller andre søde sager.
• Bind aldrig en sut fast om barnets hals, håndled, hånd eller seng. Snore og bånd kan udgøre en kvælningsfare.
• Undgå suttekæder, lange stropper og clips under søvn.
• Vælg en sut i ét stykke og i en størrelse, der passer til barnets alder.
• En ortodontisk sut kan være et fornuftigt valg, fordi formen er udviklet med hensyn til mundens udvikling. Den fjerner dog ikke risikoen ved mange års brug.
• Tving ikke barnet til at tage sut. Nogle børn er ganske enkelt ikke interesserede.

Hvornår stoppe med sut?

Der findes ikke én bestemt fødselsdag, hvor alle børn bør sige farvel til sutten. Et realistisk mål er dog at begynde at begrænse brugen mellem 6 og 12 måneder, hvor mange børn så småt kan lære andre måder at falde til ro på.

Start eventuelt med kun at bruge sut til lur og nattesøvn. Når barnet bliver større, kan I bygge en ny tryg rutine op med en sang, en hånd på ryggen, et kram eller en fast godnathistorie.

Prøv at være helt færdige med sutten omkring 2-årsalderen. Det mindsker risikoen for påvirkning af tænderne og gør det som regel lettere at slippe vanen. En rolig, gradvis udfasning virker ofte bedre end en kamp, der fylder hele familien.

En sut er hverken en mirakelløsning eller skadelig i sig selv. Bruges den på det rigtige tidspunkt, holdes den ren og udfases med omtanke, kan den være en lille, tryg hjælp i barnets første tid.