Det føles ofte som et lille skifte, når din baby rammer de 2 måneder. Pludselig er der mere øjenkontakt, de første smil, måske lidt pludren tilbage. Det er også omkring dette tidspunkt, at den første større runde børnevaccinationer kommer på programmet i det danske vaccinationsprogram.
Hvis du både føler lettelse, nervøsitet og lidt ubehag ved tanken om nåle, er du langt fra den eneste. Her gennemgår vi, hvad der sker ved vaccination 2 måneder, hvorfor den er så vigtig, hvilke bivirkninger du typisk kan se, og hvornår du skal kontakte læge, vagtlæge eller 112.
Omkring 2-månedersalderen bliver danske babyer tilbudt den første store pakke af børnevaccinationer. Tidspunktet er alt andet end tilfældigt.
Der sker især tre ting nu:
Babyer er meget sårbare over for infektioner.
Sygdomme som kighoste, meningitis og pneumokokinfektioner kan gøre voksne meget syge, men for små babyer kan de blive livstruende på få timer.
De antistoffer, mor har givet i graviditeten, er ved at forsvinde.
Under graviditeten overfører du beskyttende antistoffer via moderkagen. De hjælper i starten, men holder ikke længe. Omkring 2 måneder begynder den beskyttelse at aftage, og for nogle sygdomme er niveauet allerede for lavt til at give reel sikkerhed.
Mange af disse infektioner smitter, før man opdager sygdom.
Flere af de bakterier og virus, vi vaccinerer imod, smitter, inden folk selv føler sig syge. Din baby kan ikke beskyttes bare ved at blive hjemme lidt længere.
Vaccination 2 måneder er starten på at opbygge barnets egen, mere langvarige beskyttelse. Du kan se aftalen som at lægge fundamentet til barnets immunhukommelse, så kroppen fremover kan genkende og bekæmpe disse smitstoffer hurtigt.
Navnene i barnets vaccinationskort kan hurtigt ligne en masse forkortelser. Her får du et overblik over, hvad der normalt gives ved 2-måneders vaccination i Danmark, og hvad de enkelte vacciner beskytter imod.
I Danmark bruger man kombinationsvacciner, så din baby får færre stik, men beskyttes mod flere sygdomme på én gang.
Den danske grundvaccine kaldes ofte en 6-i-1-vaccine, fordi den beskytter mod:
Difteri
En halsinfektion, der kan give alvorlig hævelse i svælget og dannelse af giftstoffer, som skader hjerte og nerver.
Stivkrampe (tetanus)
Skyldes bakterier i jord, der kommer ind gennem sår. Giver smertefulde muskelsammentrækninger og kan stoppe vejrtrækningen.
Kighoste (pertussis)
Særligt farlig for små børn. De kan få voldsomme hosteanfald, svært ved at trække vejret, blive blå om læberne og have brug for indlæggelse.
Polio (poliovaccination baby)
En virus, der kan give varige lammelser. Den er stort set udryddet i Danmark pga. vaccination, men findes stadig nogle steder i verden.
Haemophilus influenzae type b (Hib)
En bakterie, der tidligere var en hyppig årsag til meningitis og alvorlige infektioner i svælget hos små børn.
Hepatitis B (hepatitis B 2. dosis)
En virus, der angriber leveren og kan give kronisk leversygdom og øget risiko for leverkræft senere i livet.
Med én vaccine får din baby altså beskyttelse mod seks alvorlige sygdomme: difteri-stivkrampe-kighoste vaccine, poliovaccination baby, Hib og hepatitis B.
Din baby tilbydes også pneumokokvaccination mod bakterien Streptococcus pneumoniae. Den kan give:
Små børn har øget risiko for at blive alvorligt syge af pneumokokker, især i det første leveår. Pneumokokvaccination er derfor en vigtig del af børnevaccinationer i Danmark.
Rotavirus er en meget smitsom mave-tarm-virus, der kan give:
For større børn og voksne er det ubehageligt, men for små babyer kan det hurtigt føre til, at de må indlægges for at få væske i en blodåre.
Rotavirusvaccination baby gives som en sød væske i munden, ikke som et stik. Det er en levende, svækket vaccine, som har mindsket antallet af indlæggelser med rosmave markant i lande, der bruger den.
I Danmark tilbydes meningokok B vaccination ikke som en del af det generelle børnevaccinationsprogram til alle, men den kan anbefales til særlige risikogrupper og gives privat hos nogle læger. I andre lande, fx Storbritannien, er meningokok B vaccination en fast del af programmet ved 2 måneder.
Meningokok B-bakterien er en af de hyppigste årsager til bakteriel meningitis og blodforgiftning hos børn og unge. Sygdommen kan udvikle sig meget hurtigt - et barn kan gå fra at virke lidt sløjt til alvorligt kritisk på få timer.
Hvis du er i tvivl om, hvad lige netop dit barn får, så bed din læge eller sundhedsplejerske vise dig vaccinationsskemaet og skrive vaccinenavnene ned, så du kan tage dem med hjem.
Det kan dæmpe nervøsiteten at vide, helt konkret, hvordan selve dagen typisk forløber.
Husk barnets sundhedskort og evt. „Den lille bog“
Vaccinationerne bliver registreret elektronisk, men mange får også oplysningerne ind i sundhedsbogen.
Giv praktisk tøj på.
Body og bukser, der er nemme at tage af, er en stor hjælp. Undgå mange lag og stramt tøj, så lårene er lette at komme til.
Tilbyd mad, hvis barnet er sultent.
Du kan amme eller give flaske før eller efter - eller mens der vaccineres, hvis det giver ro. Gør det, der passer jer.
Skriv dine spørgsmål ned.
Hvis du er bekymret for bivirkninger ved vaccination af baby, eller har læst noget på nettet, så noter det. Det kan være svært at huske det hele i situationen.
Ved vaccination 2 måneder får de fleste babyer:
Sygeplejersken eller lægen vil:
Ja, din baby vil næsten helt sikkert græde. Det svier kort, men er meget hurtigt overstået. De fleste babyer falder til ro igen efter et par minutter med trøst, bryst/flaske eller vuggen.
Mange forældre synes, det er ubehageligt at se. Det er helt normalt. Du kan sagtens kigge væk og bare koncentrere dig om at holde din baby, hvis det føles bedst.
Efter 2-måneders vaccination kan du godt opleve, at din baby er lidt anderledes i et døgns tid eller to. Det er som regel et tegn på, at immunforsvaret arbejder, som det skal.
Typiske og forventelige bivirkninger er:
Let feber
Uro eller pylren
Rødme, hævelse eller lille knude dér, hvor der er stukket
Træthed
Mindre appetit
Disse bivirkninger er meget almindelige ved børnevaccinationer og er næsten altid milde. De går typisk over af sig selv inden for 24-48 timer.
Hvis din baby virker lidt „ved siden af sig selv“, men stadig vågner, spiser noget, tisser i bleen og i perioder kan trøstes, er det som regel betryggende tegn.
Du kan ikke fjerne det faktum, at barnet har fået stik, men du kan gøre meget for, at det bliver så behageligt som muligt bagefter.
Her er nogle konkrete ting, du kan gøre:
Ekstra kram og hud-mod-hud
Mange babyer vil gerne være meget tæt på, når de er utilpasse. Hud-mod-hud eller tid i vikle/bæresele kan virke beroligende.
Tilbyd mælk lidt oftere
Små, hyppige måltider kan være lettere at overskue end store. Uanset om du ammer eller giver flaske, er det fint bare at følge barnets signaler.
Brug paracetamol til spædbørn, hvis det anbefales
Kølende klud på stikstedet
En ren, kølig (ikke iskold) fugtig klud lagt forsigtigt på området kan lindre, hvis det virker varmt eller ømt. Undgå at massere eller gnubbe hårdt.
Let påklædning ved feber
Hvis barnet er varmt, så nøjes med en tynd body og et let tæppe. Målet er, at barnet har det behageligt - hverken pakket ind i for meget tøj eller liggende og fryse.
Lyt også til din egen mavefornemmelse. Hvis du har lyst til at aflyse aftaler dagen efter og bare holde en rolig dag derhjemme, er det helt fint.
Alvorlige reaktioner på 2-måneders vaccination er meget sjældne, men det er vigtigt at kende faresignalerne.
Kontakt egen læge, lægevagten eller søg akut hjælp, hvis:
Feberen er over ca. 39 °C og varer mere end 48 timer
Let og kortvarig feber er almindeligt, men ved høj eller vedvarende feber bør barnet vurderes.
Barnet græder utrøsteligt i mere end 3 timer
Babyer må gerne græde, men hvis gråden er skinger, vedvarende og barnet slet ikke kan trøstes, bør du søge råd.
Barnet er meget slapt, svært at vække eller usædvanligt fraværende
Hvis barnet er markant sværere at komme i kontakt med end normalt, eller virker „helt forkert“ på en måde, der bekymrer dig, så vent ikke.
Vejrtrækningen er påvirket
Hurtig eller anstrengt vejrtrækning, gryntelyde, indtrækninger under ribbenene, næsebor der blafrer, eller blålig farve om læber/ansigt kræver akut hjælp (ring 112).
Der kommer et usædvanligt udslæt
Særligt hvis:
Kramper (anfald)
Kramper efter vaccinationer er meget sjældne. Hvis din baby får rykvise bevægelser, bliver stiv eller mister bevidstheden, skal du ringe 112.
Allergiske reaktioner på vacciner viser sig næsten altid i løbet af minutter. Det er blandt andet derfor, man nogle gange beder jer blive siddende i venteværelset et kort stykke tid efter vaccination. Pludselig hævelse i ansigt eller tunge, vejrtrækningsbesvær eller kollaps er akut, men igen meget sjældent.
Hvis du bare er i tvivl og utryg, så ring hellere en gang for meget end en gang for lidt til læge eller lægevagt og få barnet vurderet.
Du er ikke „besværlig“ eller overforsigtig, fordi du stiller spørgsmål. Mange forældre har de samme overvejelser om vaccination af baby. Her tager vi fat i nogle af de mest almindelige.
Det spørgsmål går igen hos mange. Kort svar: nej, barnets immunsystem kan sagtens følge med.
Nogle pointer, der ofte overrasker:
Vaccinationsprogrammet er lagt, så hver dosis gives på det tidspunkt, hvor den beskytter bedst. Hvis man udsætter 2-måneders vaccination, står baby ubeskyttet mod alvorlige sygdomme netop i den periode, hvor risikoen for et alvorligt forløb er størst.
Myten om vacciner og autisme stammer fra én enkelt, senere afsløret, fejlagtig artikel fra 1990'erne, der påstod en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Siden er den:
Efterfølgende har man i flere lande, blandt andet Danmark, Sverige og andre europæiske lande, lavet meget store undersøgelser med hundredtusindvis af børn. De viser ingen sammenhæng mellem vacciner og autisme.
Autisme menes at opstå tidligt i hjernens udvikling, allerede i fosterlivet, og hænger tæt sammen med genetik og tidlige biologiske forhold. Det skyldes ikke børnevaccinationer eller indholdsstofferne i dem.
Hvis du vil læse mere, har Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut gode, letlæselige informationer om vacciner og sikkerhed på deres hjemmesider.
Som forælder bliver man bombarderet med råd og meninger, ikke mindst på sociale medier. Meget er velment, men noget er misvisende eller direkte forkert. I bund og grund handler børnevaccinationer om:
Når du takker ja til vaccination 2 måneder, følger du ikke bare et skema. Du giver aktivt dit barn en beskyttelse, som tidligere generationer af forældre måtte leve uden og ofte betalte en høj pris for i form af sygdom og dødsfald.
På selve dagen kan det hjælpe at se 2-måneders vaccination som et samarbejde:
Når du på forhånd ved, hvad 2-måneders vaccination indebærer, hvilke vacciner det drejer sig om (difteri-stivkrampe-kighoste vaccine, poliovaccination baby, Hib, pneumokokvaccination, rotavirusvaccination baby, hepatitis B 2. dosis og evt. meningokok B vaccination), og hvilke bivirkninger ved vaccination af baby der er almindelige, falder usikkerheden som regel en del.
Du kender dit barn bedre end nogen anden. Hvis noget bekymrer dig efter vaccinationen, så ræk ud og få hjælp. Og selv om du måske føler dig lidt rystet, når du går ind til den første runde vaccinationer, men gør det alligevel, så er det alt andet end småt. Det er en af de stille, hverdagsagtige måder, du er med til at beskytte dit barns fremtidige helbred på.