Brystafvisning hos baby: tegn, mulige årsager og praktiske råd til at få amningen i gang igen

Når en baby pludselig græder, vender sig væk, spænder op i kroppen eller helt afviser brystet, kan det føles både sårende og bekymrende. Måske tænker du: »Hvorfor vil min baby ikke amme, når det gik fint i går?« Tag en rolig indånding. Brystafvisning er almindeligt og som regel forbigående. Det betyder sjældent, at din baby er færdig med amning, eller at du har gjort noget forkert.

Der kan være mange grunde til ammeproblemer. Mælken kan løbe for hurtigt eller for langsomt, flasken kan have ændret barnets forventninger, eller barnet kan have ondt i et øre. Kig efter mønstre: Protesterer din baby allerede ved starten af måltidet? Kun ved det ene bryst? Efter flaske? Eller når der er uro omkring jer? Små detaljer kan ofte pege på løsningen.

Sådan kan brystafvisning se ud

Babyer reagerer forskelligt afhængigt af alder og temperament. Du kan for eksempel opleve, at din baby:

• Græder eller spænder op, når du lægger den til brystet
• Tager fat kortvarigt og slipper igen og igen
• Drejer hovedet væk fra brystet
• Sutter få sekunder og bliver vred
• Hoster, kløjs eller sprutter, når mælken løber til
• Ammer fint i søvne, men protesterer, når den er vågen
• Tager flaske uden problemer, men ikke vil tage fat om brystet

Et enkelt svært måltid behøver ikke betyde, at noget er galt. Babyer kan også have dage, hvor de er trætte, urolige eller mindre sultne. Men hvis din baby vil ikke amme gentagne gange, er det en god idé at se på de mest sandsynlige årsager.

Præference for hurtigt flow efter flaske

Et af de hyppigste problemer, når flasken kommer ind i billedet, er, at barnet vænner sig til det hurtige og nemme mælkeflow. En flaske kan give mælk med ganske lille indsats, særligt hvis sutten har hurtigt flow, eller flasken holdes lodret. Ved brystet ændrer mælkens hastighed sig undervejs. Babyen skal sutte, holde små pauser og vente på nedløbsrefleksen.

Forestil dig, at du er vant til vand direkte fra hanen og pludselig skal drikke gennem et sugerør. Det ville også kræve lidt mere tålmodighed.

En baby, der foretrækker flaske, kan tage ivrigt fat om brystet, men blive frustreret, før mælken løber til. Andre bliver først utilfredse senere i måltidet, når det hurtige flow aftager.

Sådan ammer du efter flaske

Du behøver ikke nødvendigvis at stoppe helt med flaske. Målet er at gøre flaskemåltidet mere lig amning, så overgangen ikke bliver så stor for barnet.

Prøv eventuelt følgende:

• Vælg langsomme flaskesutter eller den langsomste sut, der passer til barnets alder. Tal på emballagen varierer meget fra mærke til mærke, så hold især øje med, hvordan dit barn drikker.
• Brug paced flaske fodring. Hold babyen forholdsvis oprejst og flasken næsten vandret, så mælken ikke løber konstant. Giv små pauser efter nogle sug.
• Lad barnet bestemme tempoet. Undgå at opmuntre det til at tømme flasken hurtigt.
• Tilbyd brystet, før barnet er meget sultent. En meget ulykkelig baby har sjældent overskud til at vente på, at mælken løber til.
• Prøv amning, når barnet er roligt, døsig eller lige er vågnet. Mange babyer, der afviser brystet i dagtimerne, ammer fint i halvsøvne.

Paced flaske fodring er særligt relevant ved delvis amning, hvis du pumper ud jævnligt, eller når du skal tilbage på arbejde. Det kan gøre det lettere at bevare en rytme, hvor barnet fortsat trives ved brystet.

Sutteforvirring og forskellige sutteteknikker

Mange kalder det sutteforvirring, selv om nogle ammevejledere hellere taler om præference for flaske eller flowpræference. Uanset betegnelsen kan skiftet mellem bryst og flaske være svært for nogle børn.

At amme og drikke af flaske kræver ikke helt de samme mundbevægelser. Ved brystet skal babyen åbne munden bredt, tage godt fat og bruge tungen rytmisk. Ved visse flaskesutter kan barnet sutte mere overfladisk og stadig få mælk. Især helt små babyer, som stadig øver sig, kan have svært ved at skifte frem og tilbage.

Hvis du overvejer, hvordan du undgår sutteforvirring eller hvordan få baby til at amme igen efter flasker, handler det først og fremmest om at gøre brystet til et roligt og rart sted at være.

Blide måder at hjælpe baby tilbage til brystet

• Begræns brugen af flaske, hvis det er muligt, særligt i de første uger, mens amningen etableres. Hvis barnet har behov for tilskud, så tal med sundhedsplejersken, jordemoderen, egen læge eller en ammevejleder om den bedste løsning.
• Brug langsomme flaskesutter og paced flaske fodring, når flaske er nødvendig.
• Prioritér hud mod hud amning og nærhed. Læg dig tilbagelænet med babyen kun iført ble mod dit bare bryst. Et tæppe kan lægges løst over jer, hvis det er køligt. Der behøver ikke være et mål om, at hvert kram skal ende i amning.
• Tilbyd brystet ved de første tegn på sult, som søgen med hovedet, smasken, hænder i munden eller uro. Gråd er et sent sultsignal.
• En ammebrik kan i en kort periode være en hjælp, men brug den helst med vejledning fra en ammekyndig fagperson. For nogle babyer føles den fastere overflade mere velkendt efter flaske. En forkert størrelse kan dog gøre mælkeoverførslen mindre effektiv.
• Håndudmalk et par dråber mælk på brystvorten eller i ammebrikken før amning. Smagen af mælk kan få en tøvende baby til at tage fat.

Det kan tage nogle dage, og af og til længere, før barnet igen ammer ubesværet. Undgå at presse en ked af det baby mod brystet. Hvis amningen bliver en kamp, kan brystafvisningen let blive mere udtalt.

Smerter eller ubehag kan gøre amning svær

Nogle gange er barnets afvisning en måde at sige: »Det gør ondt.«

Mellemørebetændelse

Når barnet sutter og synker, kan trykket i øret ændre sig. Det kan gøre ondt ved mellemørebetændelse. Måske græder barnet særligt ved det ene bryst på grund af stillingen, tager sig til øret, virker mere utilpas end sædvanligt eller får feber. At pille ved øret er ikke i sig selv et sikkert tegn, især ikke under tandfrembrud, men en pludselig ændring i amningen sammen med sygdomstegn bør vurderes.

Prøv eventuelt en mere oprejst ammestilling, mens I afventer vurdering. Kontakt egen læge, lægevagten eller 1813 i Region Hovedstaden, hvis du er bekymret.

Tandfrembrud

Tandfrembrud kommer ofte senere i barnets første leveår, men tidspunktet varierer meget. Ømt tandkød kan gøre det ubehageligt at tage fat, og nogle børn bider eller slipper brystet. En afkølet bidering før måltidet kan hjælpe. Spørg apoteket, sundhedsplejersken eller lægen om smertelindring, der passer til dit barns alder og vægt.

Trøske

Trøske hos baby kan give øm mund og gøre amning smertefuld. Kig efter cremede, hvide belægninger på tungen, indersiden af kinderne eller gummerne, som ikke let kan tørres væk. Du kan selv opleve ømme, blanke, kløende eller sviende brystvorter, både under og efter amning.

Ofte skal både mor og barn behandles for at undgå, at svampen smitter frem og tilbage. Tal med læge, sundhedsplejerske eller apotek frem for at forsøge at behandle det på egen hånd.

Refluks

En baby med refluks kan starte måltidet ivrigt, men derefter krumme ryggen, lave grimasser, hoste, slippe brystet eller græde efter få minutter. Hyppige gylp, hikke og ubehag ved at ligge fladt kan også være tegn. Gylp er meget almindeligt hos små babyer, men smerter, manglende trivsel, grønt opkast, blod i opkast eller afføring samt vedvarende utrøstelighed skal vurderes af læge.

Løsningen er ikke at presse amningen igennem. Den bagvedliggende årsag skal behandles. Når smerterne er under kontrol, vender mange babyer hurtigt tilbage til brystet.

Overproduktion og kraftigt nedløb

Brystafvisning skyldes ikke altid for lidt mælk. Nogle gange kommer der for meget og for hurtigt.

Ved kraftigt nedløb kan mælken sprøjte, barnet kan sluge hektisk, hoste eller slippe brystet med mælk løbende ud af munden. Det kan få babyen til at forbinde starten på amningen med noget ubehageligt og overvældende.

Sådan dæmper du flowet

Små ændringer i stilling kan gøre en tydelig forskel:

• Prøv tilbagelænet amning. Læn dig godt tilbage, og lad babyen ligge mave mod mave oven på dig. Tyngdekraften kan hjælpe med at sænke mælkens hastighed.
• Håndudmalk en lille smule mælk før amning, især hvis brysterne føles meget spændte. Brug en stofble eller en ren beholder.
• Hold pause og bøvs barnet, når det begynder at sluge meget hurtigt.
• Tilbyd ét bryst pr. måltid, hvis det føles behageligt, og barnet tager fint på.

Nogle får råd om såkaldt blokamning, hvor man tilbyder samme bryst i et bestemt tidsrum, før man skifter. Det kan reducere overskud af mælk, men bør ske med vejledning fra en ammevejleder eller sundhedsfaglig person. Gøres det for meget, kan det mindske mælkeproduktionen for kraftigt eller øge risikoen for mælkeknuder og brystbetændelse.

For lidt mælk eller langsomt nedløb

I den anden ende kan babyen blive utålmodig, mens den venter på mælken. Den tager fat, sutter et par gange og protesterer. Det kan føles meget personligt, men det er det ikke.

Et langsomt nedløb ses oftere, når du er stresset, udmattet, har smerter eller forsøger at amme midt i støj og afbrydelser. Hormonerne bag mælkenedløbet reagerer på det hele.

Hjælp mælken i gang hurtigere

• Brug brystkompressioner under amningen. Når barnet sutter uden at synke, kan du forsigtigt trykke om brystet for at øge flowet.
• Massér brystet før og under måltidet.
• Pump eller håndudmalk et minut eller to, før du lægger barnet til, hvis det er meget utålmodigt.
• Få tjekket barnets sutteteknik. Et overfladisk tag kan betyde, at barnet får for lidt mælk, selv om du producerer nok.
• Am efter barnets signaler og gerne hyppigt. Hyppig tømning fortæller kroppen, at den skal fortsætte med at danne mælk.

Hvis du er bekymret for lav mælkeproduktion, så vurder ikke kun ud fra bløde bryster. Hold øje med våde bleer, vægtstigning og om du kan høre barnet synke. Sundhedsplejersken kan hjælpe med vejning, og en ammevejleder kan observere en hel amning. Det er ofte den hurtigste vej til at finde ud af, hvorfor barnet ikke tager fat eller slipper igen.

Et stramt tungebånd hos baby kan også påvirke barnets evne til at holde et dybt tag og overføre mælk effektivt. Hvis barnet klikker meget ved brystet, glider af, du har vedvarende smerter, eller vægtstigningen ikke er tilfredsstillende, bør en fagperson vurdere både sutteteknik og mundmotorik.

Let afledning omkring 6 til 8 uger

Omkring 6 til 8 ugers alderen opdager mange babyer pludselig verden for alvor. Hunden gør. En dør går. Lyset fra vinduet er spændende. Alt kan være mere interessant end at spise.

Det udviklingstrin kan give uro ved amning, særligt om dagen. Barnet drejer hovedet ved den mindste lyd, tager fat og slipper igen og virker for optaget til at spise. Om natten, når der er ro, kan det til gengæld amme uden problemer.

Prøv for eksempel:

• At amme i et mørkt og roligt rum
• At slukke fjernsynet og lægge telefonen væk
• At bruge rolig baggrundsstøj, hvis hjemmet ikke kan være stille
• At tilbyde kortere og hyppigere måltider
• At amme i vikle eller bæresele, hvis det kan gøres sikkert og behageligt
• At udnytte de søvnige måltider før og efter lure samt om natten

Det er frustrerende, men afledelighed er som regel en fase og ikke et tegn på, at amningen er ved at slutte.

Ammestrejke eller naturlig afvænning

En pludselig brystafvisning kaldes ofte en ammestrejke. Den kan opstå efter sygdom, tandfrembrud, ændrede rutiner, en forskrækkelse under amning, skift af flaskesut, ny parfume eller uden nogen tydelig forklaring.

En ammestrejke er ikke det samme som, at barnet selv trapper ud af amningen. Naturlig afvænning sker normalt gradvist og senere, når et større barn langsomt erstatter ammemåltider med mad og andre drikke. En lille baby, der brat afviser brystet, er næsten aldrig færdig med amning.

Under en ammestrejke kan du:

1. Blive ved med at tilbyde brystet, men uden at presse. Et grædende barn har ofte først brug for ro og trøst.
2. Prøve, når barnet er døsig, i badet, efter et kram eller mens du går roligt rundt.
3. Have meget hud mod hud-kontakt uden forventning om, at hvert kram skal blive til et måltid.
4. Håndudmalke eller pumpe regelmæssigt for at beskytte mælkeproduktionen og undgå spændte bryster.
5. Give udpumpet mælk ved behov med paced flaske fodring og langsomme flaskesutter.
6. Søge konkret hjælp tidligt, hvis strejken varer mere end et døgn.

De fleste ammestrejker går over. Nogle gange kommer gennembruddet i et stille, mørkt rum midt om natten, når ingen prøver alt for hårdt.

Hvornår skal du søge hjælp?

Kontakt sundhedsplejersken, egen læge, jordemoder, en lokal ammevejleder eller en IBCLC, hvis din baby konsekvent afviser brystet i mere end 24 timer, har færre våde bleer end normalt, ikke tager tilfredsstillende på eller hvis du er bekymret for mælkemængden.

Søg akut lægehjælp via lægevagten, 1813 hvor det gælder, eller ring 112 ved alvorlig akut sygdom. Det gælder blandt andet ved feber hos helt små spædbørn, usædvanlig sløvhed, vejrtrækningsbesvær, tegn på dehydrering, gentagne opkastninger, grønt opkast eller hvis barnet er svært at vække.

Brystafvisning kan føles som et stort tilbageslag. Oftest er det et kort kapitel og ikke afslutningen på jeres ammeforløb. Hold øje med dit barn, beskyt mælkeproduktionen, fjern så meget pres som muligt, og søg hjælp tidligt. Du skal ikke finde løsningen alene.