Baby på 3 måneder vil ikke amme - amme-strejke, årsager og hvordan du får amningen i gang igen

En baby på 3 måneder, der pludselig ikke vil amme, er ikke i gang med selv at stoppe amningen. Spædbørn vælger normalt ikke selv at blive fravænnet før 12-månedersalderen. En pludselig ændring i denne alder skyldes derfor næsten altid en amme-strejke. Det kan føles voldsomt, især hvis din baby tidligere har ammet uden problemer, men en amme-strejke er som regel midlertidig og kan løses. Din baby har ikke besluttet sig for at opgive amning, og du har ikke gjort noget forkert.

Det vigtigste er at finde ud af, hvad der har ændret sig, beskytte din mælkeproduktion og gøre amningen tryg og overskuelig igen. Her kan du læse, hvorfor en baby afviser brystet, og hvad du kan gøre, når en baby vil ikke amme 3 måneder.

Amme-strejke eller fravænning?

Hvad er en amme-strejke?

En amme-strejke er en pludselig afvisning af brystet efter en periode, hvor amningen har fungeret normalt. Den ene dag sutter din baby fint. Den næste dag tager barnet måske kort fat, slipper igen, græder, spænder i kroppen eller vil slet ikke lægges til.

Det pludselige mønster er vigtigt. En amme-strejke er typisk:

• Pludselig og ikke gradvis
• Midlertidig og varer ofte 2-5 dage
• Af og til længere, op til 2 uger
• Ubehagelig og frustrerende for både baby og forælder
• Forbundet med smerter, uro, ændret mælkeflow eller en anden udløsende faktor

En baby i amme-strejke kan stadig søge efter brystet, sutte på fingrene, tage udmalket mælk eller virke sulten, men blive vred, når barnet lægges til. Det betyder ikke, at amningen er slut.

Ægte fravænning sker gradvist. Amningerne bliver langsomt færre, og barnet begynder over tid at få mere mad og andre drikke. En baby på 3 måneder er ikke udviklingsmæssigt klar til selv at træffe den beslutning. Hvis du tænker: „Hvorfor vil min baby ikke amme?“, er det derfor bedre først at overveje en amme-strejke eller andre ammeproblemer.

Hvorfor vil en baby på 3 måneder ikke amme?

1. Baby bliver pludselig meget distraheret

Omkring 3-månedersalderen bliver din baby langt mere opmærksom på verden omkring sig. Ansigter, stemmer, lys, hunden, der går forbi, en telefon, der vibrerer, eller et større barn, der kommer ind i rummet, kan virke mere spændende end at spise.

Det er typisk, når en baby er distraheret under amning. Barnet tager måske fat, sutter et par gange og slipper så for at se på en lyd eller bevægelse. Når du prøver at lægge barnet til igen, begynder det at brokke sig. Baby kan se sulten ud, men har svært ved at finde ro længe nok til at spise.

Det handler ikke om stædighed. Din baby er i gang med at opdage verden og har endnu ikke lært at lukke for alle de spændende indtryk.

2. Mælken løber for hurtigt eller for langsomt

En ændring i nedløbsrefleksen kan gøre amningen ubehagelig eller frustrerende.

Hurtigt nedløb

Ved et kraftigt nedløb kommer mælken hurtigt og måske sprøjtende i begyndelsen af amningen. Din baby kan:

• Hoste, kløjs eller fejlsynke
• Slip­pe brystet vredt
• Klemme hårdt sammen om brystvorten
• Græde kort efter, at barnet har fået fat
• Virke anspændt eller overvældet i starten af måltidet

Et hurtigt mælkeflow er mere sandsynligt, hvis brysterne føles meget spændte, du har rigeligt mælk, eller din baby er begyndt at sove længere stræk.

Prøv en tilbagelænet ammestilling, hvor baby ligger mave mod mave oven på dig. Tyngdekraften kan dæmpe mælkens hastighed. Du kan også håndudmalke eller pumpe i et minut før amningen, så det kraftigste sprøjt løber ud i en stofble. Undgå at pumpe store mængder før hver amning, medmindre du har aftalt det med en ammekonsulent, fordi ekstra udpumpning kan øge overproduktionen.

Langsomt nedløb

Nogle gange er problemet det modsatte. Din baby tager fat, men bliver utålmodig, mens barnet venter på, at mælken begynder at løbe. Det kan ske efter en stressende dag, når du er udmattet, hvis der går længere tid mellem amningerne, eller hvis baby er blevet vant til flaske.

Fra en flaske kommer mælken ofte med det samme og i et mere ensartet tempo. Ved brystet ændrer mælkeflowet sig naturligt undervejs. En baby, der er vant til et øjeblikkeligt flow, kan derfor synes, at amning kræver for meget arbejde.

Blid massage af brystet, varme på brystkassen, rolige vejrtrækninger og nogle minutters hud mod hud kan hjælpe nedløbet i gang. Prøv også at lave brystkompressioner, mens baby sutter. Hvis barnet allerede er meget ked af det, så hjælp først baby med at falde til ro i stedet for at forsøge at lægge til igen og igen.

3. Sygdom gør amningen ubehagelig

En syg baby kan afvise brystet, selv om barnet er sultent. Selve ammestillingen eller det at synke kan gøre bestemte sygdomme mere smertefulde.

Mulige årsager er:

• Mellemørebetændelse: Det kan gøre mere ondt at ligge i den sædvanlige ammestilling eller at synke. Din baby græder måske, når barnet lægges på den ene side, men spiser bedre i en mere oprejst stilling.
• Tilstoppet næse: Babyer skal kunne trække vejret gennem næsen, mens de spiser. Forkølelse og tæt næse kan gøre det svært at sutte, synke og trække vejret på samme tid.
• Trøske: Hvide belægninger i munden, som ikke let kan tørres væk, kan være trøske. Munden kan være øm, så det gør ondt at sutte.
• Ondt i halsen: En forkølelse eller virusinfektion kan gøre det ubehageligt at synke.

Vær opmærksom på feber, færre våde bleer, usædvanlig sløvhed, tilstoppet næse, belægninger i munden, hoste eller en tydelig ændring i barnets adfærd. En baby, der virker syg, bør vurderes af læge eller sundhedsplejerske. Når ubehaget bliver behandlet, løser ammeafvisningen sig ofte.

Hvis din baby er forkølet og har svært ved at få luft gennem næsen, kan du spørge apoteket eller lægen om saltvandsdråber og en sikker måde at rense næsen på. Brug ikke medicin mod forkølelse til spædbørn, medmindre det specifikt er anbefalet af en sundhedsfaglig person.

4. Tidlige tegn på tandfrembrud

Den første tand kommer oftest omkring 6-månedersalderen, men ømme gummer og et tryk i tandkødet kan begynde tidligere. Nogle babyer på 3 måneder savler meget, tygger på hænderne, gnider gummerne eller bliver mere irritable ved brystet.

Sutningen kan lægge pres på ømme gummer. Baby tager måske fat, sutter kort og slipper derefter med gråd. En ren, afkølet bidering kan virke lindrende før amning. Undgå bedøvende gel eller andre midler mod tandfrembrud, medmindre en læge eller apoteket anbefaler det, da nogle produkter ikke er sikre til små babyer.

5. Mælken smager anderledes

Modermælkens smag kan ændre sig lidt på grund af forandringer i din krop eller hverdag. De fleste babyer reagerer ikke på det, men nogle kan midlertidigt blive mere følsomme.

Mulige årsager er:

• Hård motion, som kortvarigt kan øge mængden af mælkesyre i mælken
• At menstruationen vender tilbage og medfører hormonelle ændringer
• Visse typer medicin
• Meget stærkt smagende madvarer eller kosttilskud

Du behøver som regel ikke undgå bestemte fødevarer eller holde op med at motionere. Hvis baby afviser brystet kort efter, at du er begyndt på ny medicin, et kosttilskud eller en større kostændring, så tal med din læge, jordemoder, sundhedsplejerske eller en ammekonsulent. Stop ikke ordineret medicin uden at tale med lægen først.

6. Præference for flaske og hurtigt mælkeflow

Hvis din baby får flaske regelmæssigt, kan det hurtigere og mere ensartede flow få brystet til at virke besværligt. Ved brystet kan mælken løbe langsomt i starten, sætte farten op ved nedløbet og derefter blive langsommere igen. En flaske kan føles enklere.

Det kaldes ofte en flowpræference og ikke forvirring mellem bryst og sut. Problemet handler som regel om forskellen på hastighed og indsats, ikke om at barnet ikke kan kende forskel på bryst og flaskesut.

Når en flaske er nødvendig, kan du bruge paced bottle-feeding, også kaldet flaskegivning i barnets tempo. Hold flasken mere vandret, hold regelmæssige pauser, og brug en sut med langsomt flow, hvis det passer til barnet. På den måde minder flaskemåltidet mere om amning, og mælken løber ikke for hurtigt ind i munden.

Sådan får du baby til at amme igen

Når baby afviser brystet, er det naturligt at blive ved med at prøve. Men gentagne forsøg under pres kan gøre en midlertidig udfordring til en kamp. Målet er at gøre brystet til et roligt og trygt sted igen.

Gør rummet kedeligt

Fjern så mange sanseindtryk som muligt. Prøv et mørkt og stille rum, sluk for fjernsynet, og læg telefonen væk. Et badeværelse med dæmpet lys kan faktisk være en god løsning. Det er ikke den mest hyggelige ammestue, men det fjerner mange af de syns- og lydindtryk, der konkurrerer om din babys opmærksomhed.

Det kan være en hurtig løsning, hvis du oplever, at en baby på 3 måneder ikke vil amme, fordi barnet er distraheret.

Tilbyd brystet, når baby er søvnig

En søvnig baby ammer ofte mere instinktivt. Prøv at tilbyde brystet:

• Lige efter baby begynder at vågne fra en lur
• Når barnet er døsig før søvn
• Ved en opvågning om natten
• Efter du har trøstet baby i dine arme, men før barnet bliver meget sultent

Vent helst ikke, til baby græder voldsomt. En meget frustreret baby har som regel mindre overskud til at finde godt fat og vænne sig til mælkens flow.

Brug masser af hud mod hud

Tag tøjet af din baby, så barnet kun har ble på, og hold baby ind til din bare brystkasse. Læg eventuelt et let tæppe over jer begge. Læg ikke straks brystet ind i munden på barnet.

Lad baby hvile, dufte til dig, bevæge sig mod brystet og selv begynde at undersøge det. Hud mod hud kan dæmpe stress hos jer begge og hjælpe barnets naturlige sutterefleks på vej igen. Det kan gøres, mens du ser et roligt program, læser eller bare ligger i sengen.

Prøv bevægelse

Nogle babyer tager lettere fat, når de bliver bevæget. Du kan prøve at:

• Vugge i en stol
• Gå langsomt rundt i rummet
• Vugge forsigtigt op og ned
• Svaje, mens du holder baby oprejst

Bevægelse kan berolige et barn, der er overstimuleret eller frustreret. Når baby begynder at slappe af, kan du tilbyde brystet uden pludselig at stoppe bevægelsen.

Skift ammestilling

En stilling, der fungerede i sidste uge, kan pludselig føles ubehagelig eller give for mange indtryk. Prøv for eksempel:

• At amme liggende på siden
• En tilbagelænet ammestilling
• En oprejst stilling, også kaldet tvillinge- eller koalastilling
• At amme, mens du går eller vugger forsigtigt
• At holde baby på den modsatte side af den, du plejer at bruge

At amme liggende kan være en hjælp, hvis din baby ikke bryder sig om tryk ved et ømt øre. En tilbagelænet stilling kan dæmpe et hurtigt nedløb. Hvis du søger efter, hvordan få baby til at amme igen, kan en ændring af hele barnets kropsstilling ofte hjælpe mere end gentagne justeringer af munden ved brystet.

Tving aldrig brystet

Skub ikke barnets hoved mod brystet, hold ikke baby fast, og bliv ikke ved med at føre brystvorten ind i en grædende mund. Det øger som regel modstanden.

Hold i stedet en pause. Tag baby op i en oprejst stilling, kram barnet, gå lidt rundt, eller tilbyd hud mod hud. Prøv igen senere. Tilbyd brystet ofte, men uden pres. Flere korte og rolige muligheder er bedre end én lang kamp.

Beskyt din mælkeproduktion under en amme-strejke

En amme-strejke kan hurtigt betyde mindre mælkefjernelse fra brystet. Derfor er det vigtigt at beskytte din mælkeproduktion, mens du forsøger at finde årsagen til ammeproblemerne. Pump cirka hver 2.-3. time, inklusive omtrent det antal gange, din baby normalt ville have ammet. Det hjælper med at holde produktionen i gang og forebygger smertefulde, spændte bryster.

En praktisk plan kan se sådan ud:

1. Tilbyd brystet, når din baby er rolig eller søvnig.
2. Hvis baby afviser, så stop, før situationen udvikler sig til en kamp.
3. Pump for at erstatte den amning, der blev sprunget over.
4. Giv den udmalkede mælk, hvis baby har brug for den.
5. Prøv igen ved den næste rolige mulighed.

Hvis baby slet ikke vil amme, kan udmalket mælk gives med kop, sprøjte eller en flaske med langsomt flow. En ammekonsulent eller sundhedsplejerske kan vise dig sikre metoder til kop- eller sprøjtemadning samt flaskegivning i barnets tempo. Hæld aldrig mælk direkte ind i en babys mund, og lad aldrig baby være alene med en kop.

Det kan være følelsesmæssigt hårdt at pumpe, når det eneste, du ønsker, er at amme direkte. Men udpumpning er en midlertidig måde at beskytte mælkeproduktionen på, ikke et tegn på, at amningen er mislykkedes.

Hvornår skal du være bekymret og supplere?

De fleste amme-strejker bliver bedre i løbet af få dage, men væske og mælk er det vigtigste. Kontakt egen læge, lægevagten, sundhedsplejersken, jordemoderen eller en ammekonsulent, hvis:

• Din baby har færre end 6 våde bleer i løbet af 24 timer
• Amme-strejken varer mere end 3-4 dage, og baby får meget lidt mælk
• Barnet virker sløvt, usædvanligt slap, er svært at vække eller virker svagt
• Der er tegn på væskemangel, for eksempel tør mund, meget mørk urin eller markant færre våde bleer
• Din baby har feber, vejrtrækningsbesvær, vedvarende opkast eller tydelige smerter

Det kan blive nødvendigt at supplere med udmalket modermælk, mens du arbejder med årsagen til ammeafvisningen. Modermælkserstatning kan også anbefales af en sundhedsfaglig person, hvis der ikke er nok udmalket mælk, eller hvis barnet fortsat får for lidt. At supplere er en sikkerhedsforanstaltning, ikke et nederlag. Bliv ved med at pumpe, hvis du gerne vil fortsætte amningen.

Kort fortalt

Når en baby afviser brystet ved 3 måneder, skyldes det som regel en amme-strejke og ikke fravænning. Distraktion, mælkens hastighed, sygdom, ømme gummer, ændret smag på mælken eller en præference for flaskens flow kan forklare, hvorfor en baby pludselig ikke vil amme.

Skab rolige omgivelser, tilbyd brystet, når din baby er søvnig, brug hud mod hud, og prøv forskellige bevægelser og ammestillinger. Tving aldrig barnet til at tage fat. Pump hver 2.-3. time, mens amme-strejken står på. Med tålmodighed og den rette ammehjælp vender de fleste babyer tilbage til brystet.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere, at baby vil ikke amme, så søg hjælp, før du bliver helt udmattet og bekymret. En erfaren ammekonsulent kan se en amning, vurdere sutteteknik og mælkeflow og hjælpe dig med en plan, der passer til både din baby og din krop.